Parlamentarium
Multimedieguider fører de besøgende til hjertet af Europa-Parlamentet og forklarer vejen til det europæiske samarbejde, hvordan Europa-Parlamentet fungerer, og hvad dets medlemmer gør for at imødegå aktuelle udfordringer.
Det kan opleves på alle EU's 24 officielle sprog. Besøgscentret er åbent alle ugens syv dage, og der er gratis adgang. Det er fuldt tilgængeligt for besøgende med handicap.
Parlamentarium har masser at tilbyde for alle aldersgrupper. Besøgene foregår på egen hånd, og det gennemsnitlige besøg varer ca. 90 minutter.
Reservér dit besøg på nettet eller pr. Telefon (+32 2 283 2222). Hvis du ikke har booket, vil du kun få adgang, hvis der er tilstrækkelig plads indenfor.
Du kan kun få adgang inden for 30 minutter efter din reserverede tid.
Åbningstider
Mandag | Tirsdag-fredag | Lørdag-søndag |
---|---|---|
kl. 13.00-18.00 | kl. 9.00-18.00 | 10.00-18.00 |
Indgang lukkes 30 minutter før lukketid.
Centret er lukket den: 1. januar / 1. maj / 1. november / 24., 25. og 31. december.
Oplev Parlamentarium
Lær både den europæiske historie og integration og Europa-Parlamentet at kende på en interaktiv multimedierejse i Parlamentets besøgscenter. Du lærer mere om medlemmerne af Europa-Parlamentet, Parlamentets prioriteter og den indvirkning, som Parlamentets lovgivning har på de europæiske borgere på hele kontinentet.
Grupper, der sponsoreres af medlemmer af Europa-Parlamentet
For grupper, der sponsoreres af medlemmer af Europa-Parlamentet, er det obligatorisk at foretage en reservation via platformen nedenfor for at rejsearrangementet kan gennemføres korrekt.
Adgang
Giv venligst Parlamentarium besked i forvejen, hvis du har brug for særlig assistance.
For besøgende med nedsat mobilitet
Parlamentarium tilbyder fuld adgang til kørestole, og vores personale er parat til at yde assistance.
For synshæmmede besøgende
Parlamentarium stiller medieguider til rådighed med særlige lydfiler, som beskriver rummet, indholdet og udstillingens hovedpunkter. Der er reliefkort med blindskrift til rådighed på hollandsk, engelsk. Det er også tilladt at medbringe førerhunde.
For hørehæmmede besøgende
Multimedieguiderne er udstyret med videoer på tegnsprog på engelsk (BSL), fransk (LSF), tysk (DGS), hollandsk (NGT), belgisk fransk (LSFB), flamsk (VGT), ungarsk (MJNY), international (SI). Parlamentarium er fuldt udstyret med teleslynger.
Faciliteter
Parlamentarium har garderobeskabe, en gavebutik og toiletter.
Der er salgsautomater i Parlamentarium, hvor besøgende kan købe kaffe, drikkevarer og små snacks. Derudover er der en butik, hvor man kan købe souvenirs med relation til EU og Parlamentet efter besøget.
Sikkerhed
Sikkerhed og beskyttelse har høj prioritet i Europa-Parlamentet. Derfor er der indført en række sikkerhedsforanstaltninger i og omkring vores bygninger. For at sikre et trygt besøg for alle opfordrer vi dig til at læse og overholde disse foranstaltninger:
- Der skal forevises gyldig legitimation (ID-kort, pas eller kørekort) for at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger. Hvis du har registreret dig på forhånd og indsendt dine ID-dokumentoplysninger, skal du medbringe det samme dokument til Parlamentet på dagen for dit besøg.
- Alle besøgende skal igennem sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavne, inden de får adgang. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.
- Der må ikke medbringes hverken små eller store kufferter eller anden stor bagage i bygningerne.
- De eneste dyr, der må medtages i bygningerne, er servicedyr, der ledsager synshæmmede eller bevægelseshæmmede personer.
- Hvis der er udstedt et adgangskort, skal de besøgende bære det synligt, mens de befinder sig i Parlamentets bygninger.
- Det er tilladt at fotografere og filme inde i besøgsområdet, men det er forbudt i sikkerhedsområdet og på plenarsalens tilhørerpladser under plenarmøderne samt i restauranter og barer. Yderligere oplysninger findes i bestemmelserne om optagelser i Europa-Parlamentets bygninger.
- Hvis brandalarmen går i gang, skal du straks forlade bygningen uden at løbe og følge de instrukser, som sikkerhedspersonale og frivillige evakueringshjælpere kommer med.
- Hvis der er tale om en nødsituation, skal du ringe 33112 fra en intern telefon.
- Nogle områder er videoovervåget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets videobeskyttelsespolitik.
- Det er ikke obligatorisk at bære mundbind. Besøgende kan bære et, hvis de ønsker det.
- Hvis du føler dig utilpas, anbefales det, at du bliver hjemme og udsætter dit besøg. Vi vil gerne byde dig velkommen en anden gang, når du får det bedre.
Senest opdateret: 10-2024
Parlamentarium
Esplanade Solidarność 1980
Rue Wiertz / Wiertzstraat 60
B-1047 Bruxelles
Belgien
Find vej
Bruxelles-Luxembourg-stationen ligger ved Europa-Parlamentet.